Kassette og kæde i sampak – Billig måde at udskifte på?

Det er desværre lang tid siden jeg sidst har fået skrevet her inde, og dette skyldes bestemt ikke at der ikke er sket noget.

Jeg har skiftet hele drivlinien på min mtb, og har derfor været ude at teste en masse udstyr! Desuden har jeg justeret cyklen, så har nu flere guides jeg kan lave. Jeg vil først lige forklare en billig måde at købe kassette og kæde på.

Jeg måtte indse at mine tandhjul i bag var begyndt at være slidt, eller faktisk var det mest kæden der var slidt og de forreste tandhjul, men man kan jo ikke sige a uden at sige b.

Jeg endte således med at skifte alt sliddele i drivlinien, dette indebære: kassette, pullyhjul, alle tre klinger foran samt kæde.

Jeg havde i forvejen en SRAM pg970 kassette på, samt en shimano kæde. Jeg ville derfor som udgangspunkt ikke gå ned i kvalitet.

Efter lang tids søgende fandt jeg dog ud af at der ikke var den store forskel på SRAM pg950 og pg970, udover en lille smule vægt. Dette var godt, for i så fald kunne jeg bruge Cykelpartners tilbud med at købe en SRAM pg 950 kassette med kæde til en formidabel pris.

Da en kassette og kæde er sliddele, så vil det jo blive slidt hurtigt, og derfor kan man heller ikke regne ed at det holder evigt. Min gamle drivlinie havde gået ca. 2400 km så det var ved at være godt slidt.

Efter at have monteret og indstillet hele skidtet, der i blandt kassetten, må jeg sige at det føles som om den skifter ligeså godt som den anden. Kassetten føles i rigtig god kvalitet, og kunne ikke mærke den store vægtforskel, og da slet ikke da min gamle kassette jo også var møg beskidt. Kæden der fulgte med havde i øvrigt SRAM powerlink, som jeg kun kan anbefale! – Det var da også derfor jeg ville have SRAM kæde på, for det gør det langt nemmere at tage kæden af når man skal gøre cyklen ren og kigge den efter i sømmene.

Kort sagt må jeg altså sige at jeg er yderst tilfreds med min kassette og kæde købt hos cykelpartner, og jeg synes klart at jeg vil anbefale det til andre! Spar pengene, det er en del der bliver slidt, så du kan ligeså godt købe noget der stadig er i  god kvalitet men som tilmed er billigt.

This entry was posted in Anmeldelse and tagged , , , . Bookmark the permalink.

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>